Gennem vinterhalvåret havde jeg deltaget i en litteraturkreds, som min gamle dansklærer havde taget initiativ til. Den sidste gang om foråret havde vi besøg af en forfatterinde, som skrev noveller til ugebladene. Det var en spændende dame på omkring 60 år, som havde levet et utroligt liv, hvor hun blandt andet havde nået at være gift fire gange. Jeg var meget interesseret i at høre mere om hende, og det endte med at hun inviterede mig hjem at besøge hende.
Vera Bluhme hed hun, og hun boede i en stor lejlighed med udsigt over søerne. Allerede da jeg kom ind i opgangen, kunne jeg se, at det ikke var hvem som helst, der boede her. Trappen og dekorationerne bar deres tydelige præg af, at det var store dyre herskabslejligheder, der lå her. Jeg blev lukket ind i lejligheden, og budt velkommen af Vera Bluhme. Hun var af den lidt gammeldags type, der sagde De og var på efternavn og titel med de fleste.
Lejligheden var gigantisk, og den har sikkert været på mindst otte værelser. Indretningen var mildt sagt også speciel, da der var overfyldt med store møbler og kæmpe billeder.
I en af stuerne var der dækket op med to små glas, en flaske portvin og en lille skål med småkager.
Må jeg ikke byde Dem på et glas, Frk. Skov?, spurgte hun mig.
Jeg svarede pænt, Ja tak, og hun fortsatte, Ja, for det er da frøken?.
Det måtte det vel være, når jeg ikke var været gift. Read more
