Det havde været en sokke dag på arbejdet. Jeg havde fået myoser i ryggen af at sidde i den samme arbejdsstilling hele dagen og tæske løs på tastaturet. Men det hele skulle blive bedre. Jeg skulle i biffen med min kæreste for at se City of Angels. Måske ikke lige min type film, men det kunne jo egentlig gøre lige meget. Det var ikke kun på grund af filmen, jeg skulle i biografen. Det var mindst lige så vigtigt med min kæreste. Så kunne Nicolas Cage og hende Ryan-dullen rende mig et vist sted.
Også derfor tog jeg tidligere fri fra arbejde så jeg lige kunne nå at ligge udstrakt lidt på briksen derhjemme. Jeg vågnede igen i rette tid til at komme ud af døren og stå parat med en bøtte popcorn og 2 cola et kvarter før filmen startede. Men hun var der ikke. Surt. Slukøret gik jeg alene ind i biografen, hvor jeg satte mig og begyndte at spise popcornene, der selvfølgelig var sluppet op allerede inden reklamerne var færdige. I sandhed en pragtfuld dag.
Og filmen var da også ok på en sådan lidt piget måde man manglede bare lige ham der Leo etellerandet, så havde det været fuldendt hvis man altså var en pige.
Pludselig mærkede jeg et par hænder hvile på mine skuldre, der blidt begyndte at massere min ømme ryg.
“Jeg ved, hvad du trænger til”, lød hviskenen i mit øre. Jeg satte mig ret op i stolen så hun bedre kunne komme til. Er du så færdig, hvor var det dejligt. Snart koncentrerede jeg mig ikke længere om filmen, men lukkede øjnene og nød hendes behandling af min ryg. Read more






